Det moderne gennembruds "300"

Der var ellers endnu større og vældigere Folk ombord, nogle rene Uhyrer, saa svære at Armene stod ud fra Kroppen af dem uden at kunne falde til, Hovedet gik over i Skuldrene alllerede fra Ørene af; nogle var saa fede at de laa i Læg og uden et Skæghaar, de lignede kæmpemæssige Spædbørn, andre var begroet med stinde Børster og havde dertil alle de Gevækster man kan have, Vorter med Haaar paa som Mus og Rotter i Ansigtet, Lungeslag, Grøder i Hovedbunden; alting havde taget Overhaand paa dem. Det var Bjørn Jernsides Bersærker. At de gik fra Viddet naar de kom i Kamp, tudede og bed i Træ og Metal, kunde man forstaa naar man havde set dem. I Fredstid bevægede Vanskabningerne sig med Besvær og næsten frygtsomt, som store Okser. Der var ingen der tog videre Notits af dem. En af dem var en Neger, sort som Dynd og med Øjne som Muslingeskaller. Ingen forstod et Ord af hvad han sagde. De blev let vrede, og det saa farligt ud, men eller anden behøvede da blot at klappe dem eller love dem Mad, saa faldt de straks i Ro igen.
Vaabnene de var udstyret med var dobbelt saa store som til almindelige Mennesker. Det var altsaa Bersærkerne. De saa tungsindige og taabelige ud.
johannes V. Jensen: "Den lange Rejse" Bind II.