Der var ellers endnu større og vældigere Folk ombord, nogle rene Uhyrer, saa svære at Armene stod ud fra Kroppen af dem uden at kunne falde til, Hovedet gik over i Skuldrene alllerede fra Ørene af; nogle var saa fede at de laa i Læg og uden et Skæghaar, de lignede kæmpemæssige Spædbørn, andre var begroet med stinde Børster og havde dertil alle de Gevækster man kan have, Vorter med Haaar paa som Mus og Rotter i Ansigtet, Lungeslag, Grøder i Hovedbunden; alting havde taget Overhaand paa dem. Det var Bjørn Jernsides Bersærker. At de gik fra Viddet naar de kom i Kamp, tudede og bed i Træ og Metal, kunde man forstaa naar man havde set dem. I Fredstid bevægede Vanskabningerne sig med Besvær og næsten frygtsomt, som store Okser. Der var ingen der tog videre Notits af dem. En af dem var en Neger, sort som Dynd og med Øjne som Muslingeskaller. Ingen forstod et Ord af hvad han sagde. De blev let vrede, og det saa farligt ud, men eller anden behøvede da blot at klappe dem eller love dem Mad, saa faldt de straks i Ro igen.
Vaabnene de var udstyret med var dobbelt saa store som til almindelige Mennesker. Det var altsaa Bersærkerne. De saa tungsindige og taabelige ud.
johannes V. Jensen: "Den lange Rejse" Bind II.
fredag den 19. november 2010
lørdag den 5. juni 2010
Grundlovsdag 2010.
Den 161nde fødselsdag for Danmarks Riges Grundlov og den 50nde fødselsdag for Midtsjællands Ungdomskole. "Sikke en fest det bli'er!"
En dag alle danskere fejrer og en dag alle gamle MSUere skal fejre.
En dag alle danskere fejrer og en dag alle gamle MSUere skal fejre.
torsdag den 20. maj 2010
fredag den 14. maj 2010
torsdag den 6. maj 2010
1 maj. Opening night on the internet.
Første gang på internettet: Niels Vinding Dorphs Horatz(ius)oversættelse.
Side 7 4.
Til L. Sextius.
(Opmuntring til at nyde Livet i Anledning af Vaarens Tilbagekomst.)
Den skarpe Vinter afløses ved Vaarens og Vest=
vindens liflige Vexel, og Valtser nedrulle de tørre
Kjøle. Ei lystes nu Quæget ved Stalden, eller Plov=
manden ved Arnen, og ei hvidne Engene af graa Rim.
(Side 8)
Alt anfører cytheriske Venus sine Dandsechore under
høitlysende Luna, og de yndige Gratier, Haand i Haand
med Nympherne, træde Jorden med vexlende Fod, me=
dens den glødende Vulcanus heder Cyclopernes gungren=
de Værksteder. Nu er det Tid, at omflette det sal=
veduftende Hoved med en grønnende Myrte, eller med
en Blomst, som den løste Jord frembringer. Nu er
det Tid, at ofre til Faun i de skyggefulde Lunde, en=
ten han fordrer et Lam, eller heller ønsker et Kid.
Den blege Død banker med upartisk Fod paa de Fat=
tiges Hytter, som paa Kongers Taarnborge. O! lyk=
kelige Sextius! Livets korte Maal forbyder os at fatte
et vidtudseende Haab. Snart omgiver Dig Nat, og
Fabelaanderne, og Plutos Skygge=Bo; og er Du
først kommen derhen, skal Du ikke ved Terninger vin=
de Forsædet i Drikkelag, eller fortrylles af den kjelne
Lycidas, for hvem nu hele Ynglingskaren brænder, og
Pigerne snart ville smelte.
Solvitur acris hiems grata vice veris et Favoni,
trahuntque siccas machinae carinas,
ac neque iam stabulis gaudet pecus aut arator igni,
nec prata canis albicant pruinis.
iam Cytherea choros ducit Venus imminente Luna,
iunctaeque Nymphis Gratiae decentes
alterno terra quatiunt pede, dum gravis Cyclopum
Vulcanus ardent visit officinas.
nunc decet aut viridi nitidum caput impedire myrto
aut flore terrae quem ferunt solutae;
nunc et in umbrosis Fauno decet immolare lucis,
seu poscat agna sive malit haedo.
pallida Mors aequo pulsat pede pauperum tabernas
regumque turris. O beate Sesti,
vitae summa brevis spem nos vetat incohare longam.
iam te premet nox fabulaeque Manes
et domus exilis Plutonia; quo simul mearis,
nec regna vini sortiere talis,
nec tenerum Lycidan mirabere, quo calet iuventus
nuc omnis et mox virgines tepebunt.
"Hos enhver Humanist af godt Naturanlæg maa
altsaa den ædlere, d. e., den moralsk=æsthetiske Sands
vækkes og Skarpsind=Evnen uddannes, og den rig=
tige Smag forfines ved at læse den udødelige Dig=
ters Værker, som ei alene gav Skribenten og Dig=
teren de fortreffeligste Læreregler, men og i sine eg=
ne Værker fremstillede de skiønneste Mønstre paa
smagfuldt Vid, paa den fineste Urbanitet og fremfor
alt paa det skiønneste og mest uddannede Digter=
sprog... Viborg, den 1ste Mai 1820. J. Bloch."
Biskop Jens Bloch(Vinding Dorphs svigerfader) i forordet.vnenitidum
Side 7 4.
Til L. Sextius.
(Opmuntring til at nyde Livet i Anledning af Vaarens Tilbagekomst.)
Den skarpe Vinter afløses ved Vaarens og Vest=
vindens liflige Vexel, og Valtser nedrulle de tørre
Kjøle. Ei lystes nu Quæget ved Stalden, eller Plov=
manden ved Arnen, og ei hvidne Engene af graa Rim.
(Side 8)
Alt anfører cytheriske Venus sine Dandsechore under
høitlysende Luna, og de yndige Gratier, Haand i Haand
med Nympherne, træde Jorden med vexlende Fod, me=
dens den glødende Vulcanus heder Cyclopernes gungren=
de Værksteder. Nu er det Tid, at omflette det sal=
veduftende Hoved med en grønnende Myrte, eller med
en Blomst, som den løste Jord frembringer. Nu er
det Tid, at ofre til Faun i de skyggefulde Lunde, en=
ten han fordrer et Lam, eller heller ønsker et Kid.
Den blege Død banker med upartisk Fod paa de Fat=
tiges Hytter, som paa Kongers Taarnborge. O! lyk=
kelige Sextius! Livets korte Maal forbyder os at fatte
et vidtudseende Haab. Snart omgiver Dig Nat, og
Fabelaanderne, og Plutos Skygge=Bo; og er Du
først kommen derhen, skal Du ikke ved Terninger vin=
de Forsædet i Drikkelag, eller fortrylles af den kjelne
Lycidas, for hvem nu hele Ynglingskaren brænder, og
Pigerne snart ville smelte.
Solvitur acris hiems grata vice veris et Favoni,
trahuntque siccas machinae carinas,
ac neque iam stabulis gaudet pecus aut arator igni,
nec prata canis albicant pruinis.
iam Cytherea choros ducit Venus imminente Luna,
iunctaeque Nymphis Gratiae decentes
alterno terra quatiunt pede, dum gravis Cyclopum
Vulcanus ardent visit officinas.
nunc decet aut viridi nitidum caput impedire myrto
aut flore terrae quem ferunt solutae;
nunc et in umbrosis Fauno decet immolare lucis,
seu poscat agna sive malit haedo.
pallida Mors aequo pulsat pede pauperum tabernas
regumque turris. O beate Sesti,
vitae summa brevis spem nos vetat incohare longam.
iam te premet nox fabulaeque Manes
et domus exilis Plutonia; quo simul mearis,
nec regna vini sortiere talis,
nec tenerum Lycidan mirabere, quo calet iuventus
nuc omnis et mox virgines tepebunt.
"Hos enhver Humanist af godt Naturanlæg maa
altsaa den ædlere, d. e., den moralsk=æsthetiske Sands
vækkes og Skarpsind=Evnen uddannes, og den rig=
tige Smag forfines ved at læse den udødelige Dig=
ters Værker, som ei alene gav Skribenten og Dig=
teren de fortreffeligste Læreregler, men og i sine eg=
ne Værker fremstillede de skiønneste Mønstre paa
smagfuldt Vid, paa den fineste Urbanitet og fremfor
alt paa det skiønneste og mest uddannede Digter=
sprog... Viborg, den 1ste Mai 1820. J. Bloch."
Biskop Jens Bloch(Vinding Dorphs svigerfader) i forordet.vnenitidum
lørdag den 1. maj 2010
I dag er det arbejdernes internationale kampdag og i denne anledning er det værd at tænke på, at "arbejder" ikke begrænses af noget skel, hverken geografisk eller økonomisk og da slet ikke temporalt, men forener alle mennesker i hyldest til værket.
Sang for Arbejderne. 1874
Vel priser jeg gerne den modige Svend,
Der møder, naar Krigsluren gjalder,
Og stormer mod Rækker af fjendtlige Mænd
Og slaas som en Helt, til han falder.
Om høj eller lav,
En Sten paa hans Grav
Vi sætte med Tak for det Liv, han gav.
Dog mer jeg beundrer den tænkende Aand,
Der arbejder trofast og stille.
Med Øjet det skarpe og øvede Haand
han frembringer Værker helt snilde.
Han hædrer sit Land,
Jeg priser hans Stand
Og synger om Kunstens menige Mand.
Der raabes paa højere Løn og Gevinst,
Paa kortere Tid til at trælle,
Og den raaber højest, som arbejder mindst,
Tidt Skraal maa for Dygtighed gjælde.
Der holdes en Jagt
Paa Rigdom og Magt,
Men Lykken sig skjuler i ydmyg Dragt.
Thi Lykken den er som den fattige Fugl,
Der bygger, hvor Ly den kan finde.
Den gjemmer sin Rede i Dalenes Skjul
Og ikke paa Fjældenes Tinde.
Dens Sang er Dig kjær.
Du staar den saa nær,
Men fanger den ej ved et grisk Begjær.
Og Lykken den er som en Vaarblmst i Maj,
Udklækket af viftende Vinde;
Naar Stormene komme, da frelses den ej,
Har ikke den Læ kunnet finde.
Men dækket i Løn
Af Løvsalen grøn
Snart løfter sin Krone den dobbelt skjøn.
Men Eder, I Arbejdets trofaste Mænd,
Vi unde Jer Lykken saa gjerne.
Hav Tak da hver Mester, hver Dreng og hver Svend,
Som virker med Haand og med Hjærne!
Grib Lykken i Sang
Med Hammer og Tang,
Thi Livet er kort, men Kunsten lang.
Johannes Helms(1828-1895) stod bag dannelsen af flere hundrede danske borgere og en statsminister(N. Neergaard) og snesevis af viser.
Sang for Arbejderne. 1874
Vel priser jeg gerne den modige Svend,
Der møder, naar Krigsluren gjalder,
Og stormer mod Rækker af fjendtlige Mænd
Og slaas som en Helt, til han falder.
Om høj eller lav,
En Sten paa hans Grav
Vi sætte med Tak for det Liv, han gav.
Dog mer jeg beundrer den tænkende Aand,
Der arbejder trofast og stille.
Med Øjet det skarpe og øvede Haand
han frembringer Værker helt snilde.
Han hædrer sit Land,
Jeg priser hans Stand
Og synger om Kunstens menige Mand.
Der raabes paa højere Løn og Gevinst,
Paa kortere Tid til at trælle,
Og den raaber højest, som arbejder mindst,
Tidt Skraal maa for Dygtighed gjælde.
Der holdes en Jagt
Paa Rigdom og Magt,
Men Lykken sig skjuler i ydmyg Dragt.
Thi Lykken den er som den fattige Fugl,
Der bygger, hvor Ly den kan finde.
Den gjemmer sin Rede i Dalenes Skjul
Og ikke paa Fjældenes Tinde.
Dens Sang er Dig kjær.
Du staar den saa nær,
Men fanger den ej ved et grisk Begjær.
Og Lykken den er som en Vaarblmst i Maj,
Udklækket af viftende Vinde;
Naar Stormene komme, da frelses den ej,
Har ikke den Læ kunnet finde.
Men dækket i Løn
Af Løvsalen grøn
Snart løfter sin Krone den dobbelt skjøn.
Men Eder, I Arbejdets trofaste Mænd,
Vi unde Jer Lykken saa gjerne.
Hav Tak da hver Mester, hver Dreng og hver Svend,
Som virker med Haand og med Hjærne!
Grib Lykken i Sang
Med Hammer og Tang,
Thi Livet er kort, men Kunsten lang.
Johannes Helms(1828-1895) stod bag dannelsen af flere hundrede danske borgere og en statsminister(N. Neergaard) og snesevis af viser.
torsdag den 29. april 2010
Der førtes engang saa haard en Strid
Ved Sliens de blaalige Vande,
Da kaldte Dronningen Kæmperne hid
Fra alle de danske Lande.
Hun kaldte paa Kæmperne nær og fjern
Med kongelig-kløgtige Tanker
Og bød dem at bygge et trofast Værn
For Danmarks Sletter og Banker.
Nu Dannevirke med sindrig Hu
Blev reist af Kæmper saa bolde,
Da løb de Tydske Panden itu
Mod Tyras mægtige Volde.
Ved Sliens de blaalige Vande,
Da kaldte Dronningen Kæmperne hid
Fra alle de danske Lande.
Hun kaldte paa Kæmperne nær og fjern
Med kongelig-kløgtige Tanker
Og bød dem at bygge et trofast Værn
For Danmarks Sletter og Banker.
Nu Dannevirke med sindrig Hu
Blev reist af Kæmper saa bolde,
Da løb de Tydske Panden itu
Mod Tyras mægtige Volde.
Abonner på:
Opslag (Atom)
