I dag er det arbejdernes internationale kampdag og i denne anledning er det værd at tænke på, at "arbejder" ikke begrænses af noget skel, hverken geografisk eller økonomisk og da slet ikke temporalt, men forener alle mennesker i hyldest til værket.

Sang for Arbejderne. 1874

Vel priser jeg gerne den modige Svend,
Der møder, naar Krigsluren gjalder,
Og stormer mod Rækker af fjendtlige Mænd
Og slaas som en Helt, til han falder.
Om høj eller lav,
En Sten paa hans Grav
Vi sætte med Tak for det Liv, han gav.

Dog mer jeg beundrer den tænkende Aand,
Der arbejder trofast og stille.
Med Øjet det skarpe og øvede Haand
han frembringer Værker helt snilde.
Han hædrer sit Land,
Jeg priser hans Stand
Og synger om Kunstens menige Mand.

Der raabes paa højere Løn og Gevinst,
Paa kortere Tid til at trælle,
Og den raaber højest, som arbejder mindst,
Tidt Skraal maa for Dygtighed gjælde.
Der holdes en Jagt
Paa Rigdom og Magt,
Men Lykken sig skjuler i ydmyg Dragt.

Thi Lykken den er som den fattige Fugl,
Der bygger, hvor Ly den kan finde.
Den gjemmer sin Rede i Dalenes Skjul
Og ikke paa Fjældenes Tinde.
Dens Sang er Dig kjær.
Du staar den saa nær,
Men fanger den ej ved et grisk Begjær.

Og Lykken den er som en Vaarblmst i Maj,
Udklækket af viftende Vinde;
Naar Stormene komme, da frelses den ej,
Har ikke den Læ kunnet finde.
Men dækket i Løn
Af Løvsalen grøn
Snart løfter sin Krone den dobbelt skjøn.

Men Eder, I Arbejdets trofaste Mænd,
Vi unde Jer Lykken saa gjerne.
Hav Tak da hver Mester, hver Dreng og hver Svend,
Som virker med Haand og med Hjærne!
Grib Lykken i Sang
Med Hammer og Tang,
Thi Livet er kort, men Kunsten lang.

Johannes Helms(1828-1895) stod bag dannelsen af flere hundrede danske borgere og en statsminister(N. Neergaard) og snesevis af viser.